Følgende udstiller hos Sanne

Rasmussen:


Birgit Nielsen

Merete Hebbelstrup og

Kirsten Kjærgaard

5. Sanne Rasmussen

Maleri


Natskyggevej 12

4600 Køge

Tlf. 20619701


mail: kontakt@sannerasmussen.dk


Hjemmeside: www.sannerasmussen.dk

Min kunst er min verden, og jeg elsker den.

Jeg har i rigtig mange år været kunstinteresseret og nydt kunstneres kunst mange steder i Danmark og i udlandet.


Lige fra barnsben har jeg leget og udfoldet mig kreativt, og for 10 års siden fik jeg muligheden for at udleve en drøm om at arbejde med, og udvikle min egen kunst.


Det skridt jeg tog, har givet mig en, om end, endnu større livsglæde og et stort og nu - ja nærmest et altoverskyggende indhold i min tilværelse.

 

Min kunst tager ofte afsæt i situationer fra hverdagen opfanget i ét nu, hvor mennesker i storbyens små rum, det være sig eksempelvis på gaden eller på cafeer, skaber et motiv, fastfrosset midt i virvaret fra den heftig puls – det være sig i København, London, Paris New York eller måske et fiktivt sted i verden.


Jeg arbejder mest i olie på lærred, oftest kun med 5-6 farver, og jeg elsker at spille med lys og skygge, hvilket giver liv og bevægelse, men samtidig ro og harmoni, hvor beskueren sættes en indre dialog.


Jeg arbejder bevidst med en figurativ forgrund, og en baggrund af mere abstrakt karakter, for på denne måde at fremhæve mit hovedmotiv.



2019 har været mit internationale år med udstilling i Paris, Lausanne, Milano, Gent og London. I november måned var jeg 14 dage i Napoli i forbindelse med et kunstprojekt “Mad for Naples”. Så det har på alle måder  været et begivenhedsrigt år.

Maleri af Sanne Rasmussen medlem af Køge Kunstrute 2020